Or­abanki Ýslenskrar mßlst÷­var
          

Leit
Or­as÷fn
Um or­abankann
Haf­u samband

   
Innskrßning
HÚr er a­ finna allar skrß­ar upplřsingar um hugtaki­.
┌r or­asafninu Byggingarlist    
[danska] tempel
[enska] temple
[Ýslenska] hof hk.
[skilgr.] helgista­ur e­a gu­sh˙s; nota­ vi­ tilbei­slu gu­a Ý řmsum tr˙arbr÷g­um;
[skřr.] kirkjur, samkunduh˙s Gy­inga og moskur teljast ■ˇ ekki til hofa; oftast vegleg mannvirki og endurspegla ■a­ besta Ý byggingarlist vi­komandi menningar. Fors÷guleg hof voru ger­ Ý hellum, s.s. hjß magdalenÝskum ■jˇ­flokkum (15 000-9000 f.Kr.) e­a undir berum himni, t.d. Stonehenge (2100-1900 f.Kr.). MesˇpˇtamÝsk hof (3000-500 f.Kr.), t.d. ziggurathofin, voru ferhyrndar byggingar hla­nar ˙r leirsteinum me­ inngangi ß langhli­. Fornegypsk hof voru annars vegar greftrunarhof fyrir faraˇa sem teknir voru Ý gu­at÷lu og hins vegar hof til dřrkunar ß hinum fornu go­um. Ůau h÷f­u venjulega forgar­ umlukinn m˙rveggjum og hofst÷plum vi­ inngang, forsal e­a s˙lnasal og helgisal inn af. Forn grÝsk hof voru venjulega ferhyrningar me­ helgisal og forhofi undir s˙lnaskyggni, nefnd stafnhof vŠru hli­arveggir undir s˙lnaskyggninu. Rˇmversk hof voru flest me­ svipu­u sni­i en sum voru hringlaga. B˙ddahof ß Indlandi voru řmist ni­urgrafnir helgisalir me­ skreyttum vi­hafnarinngangi, keilulaga turnar e­a a­eins styttur. ═ KÝna voru ■au ˙r timbri ß einni hŠ­, fagurlega skreytt og mßlu­ en jap÷nsku sintohofin voru nßnast einfaldar kofabyggingar. Inkahof og mayahof Ý AmerÝku voru ˙r steini og sta­sett efst ß tr÷ppupÝramÝtum. R˙stir norrŠnna hofa hafa ekki fundist en řmsir telja a­ tˇttir sem fyrst voru grafnar upp af D. Bruun og Finni Jˇnssyni 1908 a­ Hofst÷­um vi­ Mřvatn sÚu af hofi. Einnig benda řmis ÷rnefni til a­ ■au hafi veri­ til ß ═slandi
[■řska] Tempel
Leita aftur